Sider

søndag den 17. januar 2016

Dior top coat sammenligning



Åh, dette indlæg har ventet siden sidste jul, hvor min ene skønne søster gav mig to forskellige Dior top coats i julegave. Og ja, jeg havde ønsket mig begge. Jeg er jo vild med Dior, så jeg havde en forventning og forhåbning om, at jeg ville være ligeså vild med deres topcoats!





Den ene hedder 'Gelcoat'. Denne har et sølvfarvet låg og en næsten firkantet flad pensel. 'Gelcoat' er i øvrigt tyktflydende: 




Den anden hedder 'Top Coat Abricot' og har hvidt låg og en rundet bred pensel - meget lig penslerne i deres normale lakker. Denne er overraskende tyndflydende (og lægger derfor ikke et tykt glasagtigt lag, som 'Gelcoat').




Sammenligning af de to pensler (Abricot til venstre og 'Gelcoat' til højre):




'Gelcoat' har følgende beskrivelse på Diors egen hjemmeside: "The visionary top coat provides the perfect ultra-shine finish of a professional gel manicure. Smoothed and beautifully shaped, nails are slicked with unprecedented and exceptionally long-lasting shine."

Og beskrivelsen for 'Top Coat Abricot': "In a single sweep, this top coat promotes even faster-drying, longer-lasting nail enamel and boosts shine."

Og jeg må sige, at Dior faktisk rammer nogenlunde med deres beskrivelser. Jeg var  meget overrasket over så hurtigt min lak tørrede med 'Abricot' (og er fantastisk til f.eks. nail art, hvor lakken skal tørre hurtigt inden man f.eks. skal stampe el. lign). Til gengæld var jeg ikke ovenud imponeret over shine eller holdbarhed. 'Gelcoat' minder meget om de gode top coats på markedet: 'Seche Vite', 'Poshé', 'Nubar' og 'HK Girl' - bare i en lidt dårligere udgave. Den giver samme shine - og lakken tørrer også ligeså hurtigt, men den holder ikke ligeså godt på mig, som de andre topcoats. Den begynder således at krakelere efter et par dages brug. Begge lakker er rigtig gode at arbejde med, når de skal lægges. 

Dommen er, at jeg umiddelbart ikke vil foretrække disse topcoats over nogle af de andre, som jeg har skrevet ovenfor. Men jeg synes klart, at de begge alligevel kan noget. De holder et langt stykke hen ad vejen hvad de lover, de lugter ikke grimt, de har virkelig gode pensler begge to og udseendet og følelsen er bare mere eksklusiv end de andre brands. Så jeg vil hverken an- eller befale dem (ja, jeg er klar over, at 'befale' betyder noget helt andet).

Personligt har jeg valgt at hælde en bedre topcoat på Dior-flaskerne, da jeg virkelig godt kan lide penslerne og følelsen af de mere eksklusive flasker. Det er der helt sikkert nogle, som vil synes er fjollet. Men... det fungerer for mig.




I kan læse tidligere sammenligning af topcoats lige her.

Lakkerne er som skrevet givet til mig i gave af min ældste søster
- Maria



Ingen kommentarer:

Send en kommentar