Sider

søndag den 25. oktober 2015

N E O N

Så blev det efterår - og neonfarvernes tid! ... Nej? Nej, det synes jeg heller ikke selv. Men jeg har bare gennem længere tid sukket efter mærket Cirque. Og da de kom ud med deres neonkollektion i sommer, så var jeg solgt. Jeg var dog af en eller anden grund lidt langsom til at få den købt - og af en eller anden grund endnu mere langsom til at få farverne på bloggen. 

Nå, men her kommer så en slags forsmag på alle farverne, for jeg valgte at bruge dem alle i et gradueret stampingdesign. Jeg har brugt en hvid base, hvor jeg har stampet med en plade fra MoYou London - deres Holy Shapes kollektion (nr. 08) - og alle farverne fra Cirques Vice sommerkollektion. Farverne hedder, den grønne 'C.R.E.A.M', den lilla 'Lean', den blå 'Miami Dade', den pink 'Nympho' og den orange/ferskenfarvede 'Vitamin D'.




Farverne fungerer alle rigtig godt til stamping - og de står virkelig flot frem på den hvide base. 

Designet, synes jeg selv, fungerer virkelig godt.








Alt stampinggrej er købt på MoYou Londons egen hjemmeside, Cirque-lakkerne er købt ved Prettypolish.nl

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar