Sider

søndag den 16. november 2014

Let It Go

Sidste år d. 23. december var jeg i biografen for at se Frozen/Frost med min kærestes søn. Og selvom han på daværende tidspunkt var 6 og jeg var 27, kunne vi begge to rigtig godt lide filmen og dens univers. Generelt kan jeg godt lide Disney-film, og Disney-film, der har noget vinter/jul over sig er - for mig - kun en bonus

Så da jeg så, at Foxy Paws havde opkaldt en lak efter den smukke sang  "let it go", tænkte jeg, at jeg var nødt til at eje den. Jeg har været så heldig, at Cleanskin.dk jo for nyligt fik Foxy Paws på deres hjemmeside, hvorfor jeg kunne få netop denne fine lak sponsoreret.

'Let It Go' som lakken hedder, er en lyseblå lak med små stykker iriserende glitter og hvide stykker glitter. Derudover lyser den i mørket, hvilket simpelthen bare ser så fantastisk sjovt ud! Desværre kunne jeg ikke få godt et billede af det.




Nå, men først til applikationen... som ikke var god, overhovedet. Den var klumpet at arbejde med og lagde sig enormt ujævnt på neglen. Lakken havde ligesom nogle små partikler i sig - ud over glitteret (måske er det de partikler, som gør at den kan lyse i mørket?), der gjorde den virkelig besværlig at arbejde med. I et kort øjeblik overvejede jeg, om det skulle være en teksturlak, men det synes jeg ikke, at jeg kunne finde nogle informationer om - eller billeder af. 

Den skulle have tre lag for at dække - og minimum to lag topcoat for at ligge jævnt, hvilket den har fået på billederne, hvor jeg stadig synes, at man kan fornemme ujævnheden. Hvilket er lidt ærgerligt, for lakken er ellers så fin, sjov og kompleks i sit udseende.






'Let It Go' er som skrevet sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar