I dag vil jeg vise et fint trekants-design med to lakker fra FNUG.
Den ene 'Cover Shot' viste jeg jer her. Den anden hedder 'Royal Smushi' og er en effekt-toplak, der umiddelbart ser mælkehvid ud, men som indeholder små glass-flecks (som jeg ikke ved, hvad man kalder på dansk), der changerer i lyserød/pink.
Jeg lagde naturligvis 'Cover Shot' som base, og dernæst lod jeg den tørre godt og grundigt - man kan evt. bruge en hurtigtørrende toplak. Derefter satte jeg tape på fingrene, så det dannede en trekant på hver negl (sørg for at tapen sidder godt fast, dog ikke så godt, at den ødelægger lakken når du hiver den af). Så lagde jeg 'Royal Smushi' i trekanten og ventede ca. 2 minutter - så tog jeg tapen af. Dette gjorde jeg på alle negle. Jeg afsluttede med topcoat.
Jeg kan virkelig godt lide resultatet! Fint og simpelt.
Begge lakker i indlægget er sponsoreret af Cleanskin.dk
- Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar