Så fik jeg holdt lidt påske-fri fra bloggen, hvilket egentlig ikke var min hensigt, det skete vist bare! Nå, men jeg er i hvert fald tilbage for at vise jer endnu en mani. Og i dag skal det handle om neon - og masser af det!
Til designet har jeg valgt at bruge tre neon-jelly-farver fra Essie - den blå 'Bouncer It's Me', den lilla 'DJ Play That Song' og den orange 'Saturday Disco Fever'. Det er vist ikke første gang, at jeg bruger netop disse farver - men altså, de er også bare skønne og sommeragtige!
Jeg startede med en hvid base, hvorefter jeg rensede rundt om neglene - så lakken lå som den skulle. Bagefter lagde jeg de tre farver ved siden af hinanden på en makeup-svamp, hvorefter jeg duppede løs over den hvide base. Efter ca. hver anden negl lagde jeg ny lak på svampen og fortsatte. Jeg duppede alle neglene ca. tre gange. Bagefter dette rensede jeg igen af - og afsluttede med topcoat. Det virker måske lidt som dobbeltarbejde at rense og rette op på den hvide base inden jeg går i gang med at duppe - men det er fordi lakken, der bliver duppet på, på denne måde kun lægger sig på huden - og ikke på neglen. Well, jeg synes i hvert fald, at det er lettest på denne måde! Svampen skulle gerne se nogenlunde sådan her ud, når man er færdig med at duppe:
Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg er altså ikke tilfreds med denne mani. Den er umiddelbart fin, men jeg er ikke så glad for de tre farver sammen. Jeg er måske mest til pastel-gradients. I får selvfølgelig billederne alligevel.
Lakkerne i dette indlæg er fra Billigvoks.dk
- Maria
Jeg synes altså det er ret fint! Du kan jo prøve med andre farver næste gang :)
SvarSletTak skal du have :-)
Slet