Eller... Live. Love. Carnival - den flækkede negl kommer vi tilbage til. 'Live. Love Carnival' er smuk koral-cremelak fra OPI's Brasiliens-kollektion.
Lakken dækkede ved to lag og var ganske, ganske fin at arbejde med. Jeg er vild med koral-farvede lakker. Koral er den ultimative sommerfarve for mig, og derfor er jeg også ganske begejstret for 'Live. Love. Carnival'. Jeg kan bare ikke få et ordentligt billede af denne lak. Jeg har prøvet af mange omgange, og det går bare ikke!
I skal alligevel ikke snydes for billederne af denne fine lak, men - den virker jelly-agtig på mine billeder (og det er den ikke!) og derudover virker den også lidt for rød. Men ved et hurtigt kig på Google kan jeg se, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med at fotografere denne lak.
Hvis man ikke har en koral-farvet lak i lakgemmerne er 'Live. Love. Carnival' et godt bud.
Og så til anden del af overskriften. Jeg har flækket en negl. Sådan ret meget. Så de næste par dage/uger vil der være virkelig korte negle på bloggen. Jeg skal åbenbart lade være med at forsøge at gribe ting, der er ved at falde! Sidste gang det skete prøvede jeg at gribe en kuffert i Magasin, og denne gang prøvede jeg at gribe et sofabord.
Skidt sker.
'Live. Love. Carnival' er købt på Trendsales.dk
- Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar