Sider

mandag den 9. september 2013

Prikker eller ej...

Goddag!

I dag vil jeg vise jer en gradient med masser af prikker - og jeg hopper lige ud i det :-)

Jeg har til dagens mani brugt to smukke Essie-lakker, nemlig den neon-lyserøde 'Boom Boom Room' med creme-finish og den magenta-pinkfarvede 'Bottle Service' som har en jelly-finish. Jeg har tidligere vist 'Bottle Service' for sig selv i dette indlæg.




Grunden til at jeg har lavet denne mani, er at billigvoks.dk spurgte mig, om jeg ikke kunne lave en farverig mani med minimum to farver - som de evt. kunne bruge på deres facebook-side. Og det ville jeg da gerne :-)

Jeg startede med at lægge to lag af 'Boom Boom Room'. Den var ikke super let at arbejde med. Den var meget svær at få til at ligge jævnt. Dernæst lavede jeg en gradient med 'Bottle Service'. Til selve gradienten brugte jeg en make-up svamp (hvor jeg lagde de to farver på svampen - og dernæst duppede på neglene, til jeg opnåede et jævnt resultat). Og til sidst lavede jeg prikker i de omvendte farver ovenpå gradienten. Jeg afsluttede med et almindelig lag top-coat og til sidst en mat top-coat.

Jeg kan personligt bedst lide gradienten for sig selv. Jeg synes at de to neon-farver er virkelig fine sammen. Prikkerne ser super skøre - men også sjove ud! Når jeg kigger på mine negle føler jeg, at jeg er i gang med at blive testet for farveblindhed... eller noget! I hvert fald ser det sjovt ud.

Først det fine design:






Og så det skøre design:






Både 'Bottle Service' og 'Boom Boom Room' er sponsoreret af billigvoks.dk - og lakkerne kan selvfølgelig købes på deres hjemmeside. Meningen om lakkerne er min helt egen :-)

- Maria

2 kommentarer:

  1. Jeg synes, det ser ret fint ud med alle prikkerne! Og skørt. På den gode måde!
    Kh. T.

    SvarSlet