Sider

tirsdag den 17. september 2013

Gradient - Minnie Style!

I dag skal I se en gradient - igen. Jeg er blevet ret vild med at lave gradients! Så det bliver så absolut ikke sidste gang, at jeg viser en gradient på bloggen.

Til denne gradient har jeg brugt den hvide 'Blanc' fra Essie, den lyserøde 'Strawberry Tart' fra Models Own og den koralfarvede 'Peach Daquiri' fra Essie. For at afslutte gradienten på en sjov måde, har jeg brugt glitterlakken fra OPI, som hedder 'Minnie Style'. Denne lak er fyldt med sekskantet glitter i hvid, pink og magenta i en klar base. Endvidere indeholder denne udgave af 'Minnie Style' også firkantet hvid glitter - men det er dog ikke alle flasker der har denne type glitter.

Jeg beklager det skæve billede. Jeg ved ikke lige, hvad der skete der!




Jeg vil ikke fortælle så meget om lakkerne jeg har brugt til gradienten - på nær 'Strawberry Tart', som jo dufter af noget der skulle minde om jordbær... Jeg står normalt fuldstændig af på ting tilsat parfume unødvendigt. Men jeg synes faktisk, at det er lidt sjovt. Og lugten er heller ikke så voldsom, så det er til at holde ud, det er faktisk helt ok. 'Minnie Style' var lidt tyk i konsistensen, og jeg var nødt til at duppe for at få glitteret til at ligge, som jeg gerne ville have det til, hvilket var lidt øv - men også forventeligt med sådan en glitterlak.

Jeg synes, at resultatet blev super sjovt og fint, desværre kom der lidt bobler i lakken - øv. Men overordnet var jeg meget tilfreds med resultatet. Og jeg blev faktisk en smule skuffet da min kæreste kom med en kommentar om, at det lignede, at jeg 'holdt børnefødselsdag på mine negle'. Tsk, Tsk - hvad ved han også om neglelak?! Men okay, han havde haft en fin buket blomster med hjem til mig - så han var hurtigt tilgivet (i øvrigt er et af billedrene taget foran buketten).

I får først to billeder med almindelig top-coat og dernæst to billeder med mat top-coat. Jeg kan bedst lide denne mani med mat top-coat.










'Minnie Style' er købt på trendsales.dk, 'Strawberry Tart' er købt på ASOS, 'Peach Daquiri' er (for laaang tid siden) købt i Bahne, 'Blanc' er købt på beautybay.com

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar