mandag den 28. april 2014

Blå trekanter

Så blev det tid til endnu et indlæg med lakker fra Billigvoks. Jeg har i dag valgt at bruge to farver fra Essie, nemlig den mmelmblå 'Avenue Maintain' og den smukke lyseblå 'Borrowed And Blue'.




Jeg startede med 'Borrowed And Blue' som base. Den var ret besværlig at arbejde med, men heldigvis dækkede den efter to lag. Jeg lagde et lag topcoat - og så havde jeg faktisk den på neglene alene i et par dage. Derfor kommer der også et kort indlæg i morgen om kun denne farve. Ved at have lakken på i en dag eller to kunne jeg være helt sikker på, at basen var tør. Derfor var det bare med at sætte noget helt almindelig tape på - så det dannede et trekantsmønster på hver negl og dernæst lægge 'Avenue Maintain' henover. Jeg tog én negl ad gangen - og ventede ca. 1 minuts tid inden jeg fjernede tapen og gik videre til næste negl. Da alle neglene havde fået blå trekanter, fik de yderligere et lag topcoat. 

Jeg synes, at designet er sødt og simpelt, og det er en god måde at friske en gammel mani op på - specielt fordi basen er tør, så er der ikke er risiko for at hive lak af, når man fjerner tapen.








Begge lakker i indlægget er som skrevet sponsoreret af Billigvoks.dk 

- Maria


2 kommentarer: